Stilhed. Ro. Langsomhed

Stilhed Ro Langsomhed. Jeg er på Kreta mens jeg skriver disse ord, og iagttager her tavsheden. I flere former faktisk. Jeg starter dagen med stilhed. Jeg går i stilhed. Vi sidder en gruppe i stilhed og undersøger, hvad der dukker op. Vi har hele døgn, hvor vi alene med os selv, overnatter ude i stor natur uden forstyrrelser.

Jeg er blevet opmærksom på mine trin. Hvordan jeg af og til tramper igennem landskabet uden ret megen opmærksomhed på, hvordan det påvirker mine omgivelser. Mine trin i gruset, der knaser og støjer og maser sig fremad, bare fordi jeg skal hen og have en kop kaffe.

Der er ingen TV her; ingen musik, ingen biler, ingen butikker og kun en enkelt taverna. Så forstyrrelserne begrænser sig til bølgernes skvulp mod Kretas sydkyst, gedernes klokker og en lille båd der sejler ind og ligger til engang imellem.

Prøver ikke at sige noget med mindre det er absolut nødvendigt, og tillader bare mig selv at undersøge, hvad der kan opstå ud af tavshed.

Når først jeg får øje på stilheden, så er den overalt. Jeg retter min opmærksomhed imod forstyrrelser og opdager at stilheden kommer i flere lag.

Den lette stilhed

Der er den umiddelbare stilhed. Den opstår lige efter, at vi stopper strømmen af tale. Den føles let. Og lidt usikker – flyder stille rundt omkring mig, og egentlig er den også lidt ubehagelig. For opmærksomheden på mig selv bliver pludselig svær at have med at gøre. Jeg kan få lyst til at bryde stilheden med noget støj, noget tale eller at flygte fra den.

Men afstår jeg fra at handle, kan jeg iagttage at der opstår en dybere form for stilhed. Måske er det forskellen på stilhed og ro? Ro tager noget tid før det indtræder. Nogle gange minutter, nogle gange op imod en time. Denne dybe ro føles som at blive omfavnet af en dyne. Den er ikke nervøs og sitrende, som den umiddelbare stilhed, men føles trygt og rart og godt.

Jeg oplever en forbundethed med den her type tavshed. At det er som om min opmærksomhed nu ser alt det, der er omkring mig hele tiden – det jeg skal få øje på. Forunderligt nok har jeg gået rundt på Kreta før. Mange gange faktisk. Først nu ser jeg detaljer, der simpelthen ikke var synlige for mig før.

Det er givet at de sikkert har været der hele tiden, det er bare mig der har fået øje på dem nu. Fordi jeg har givet mig selv lov til at være tavs og stille, og mærke roen – i et stykke tid.

Tantramassage  i stilhed

I mine tantramassager har jeg næsten altid musik med. Det er skønt at have noget i baggrunden, og jeg kan blive helt opslugt af musikken og massagen. Det kan føles som om musikken bliver en del af berøringen, at jeg bevæger mig hen over kroppen i en dans til tonerne.

Men samtidig mærker jeg også nu at sansninger fortabes; lydene af hud mod hud, musikken af en krop, der glider ned over en ryg, en balle og et ben, et ahhhh – når jeg finder et skønt sted at kærtegne, eller et støn når lysten stiger, toner af nydelse, lyde af lyst, et ja-ja-ja-ja…

Nuancerne i massagen eller i elskoven med min kæreste fordybes, når jeg bringer ro med ind i mødet. Jeg tror efteråret skal sanses på en anden måde denne gang. I stilhed.

Glæder mig til at møde dig, du kan reservere en massage her, og læse mere om langsomhed her.

Kærlig hilsen

Jørn