Sanselighed

Hun ligger på ryggen, med hovedet i mit skød, Hendes øjne er lukkede og hun er helt afslappet. Åben, sårbar, tilstede. Min lingam presser mod hendes nakke, mens jeg kærtegner hendes ansigt. Jeg nusser hårgrænsen helt forsigtigt, fortsætter ned over panden og bliver helt forelsket i hendes øjenbryn. Jeg kan se at hendes øjne sitrer en smule, da jeg lægger mine hænder blidt ned over ansigtet, og langsomt, helt langsomt, lader dem næsten falde ud til begge sider. Det er som om hele hendes krop sukker. Jeg får lyst til at gentage bevægelsen, og hendes ansigt og mine hænder kommunikerer. De forstår hinanden.

Jeg lader mig glide med af øjeblikket, og mine hænder finder vej til kinder, hagespids, de fyldige, bløde læber. Impulsen leder mig ud til ørerne og nu oplever jeg at hele hendes krop sitrer. At mine hænders berøring med hendes hud, sender lyst ned igennem hver en fiber, hver eneste celle. Bølge efter bølge stiger intensiteten.

Vi opløses, og det føles som om vi bliver ét i massagen.

…

Efter massagen er hun åben og sårbar. Hun fortæller om kontakten med det inderste væsen igen. Noget hun havde glemt. Gemt væk alt for længe. Hendes ord på vej ud, hænger stadig ved: ”Det var næsten poetisk”.

Kærlig hilsen

Jørn