Kager og bevægelse
Kager og bevægelse
Har opdaget et sjovt fænomen ved mig selv. Det er som om jeg har en forsinkelse på mine bevægelser nogen gange. Ikke fysiske – men de mentale, bevidsthedsmæssige bevægelser.
For det meste er jeg ret spontant, ligefrem – whatyouseeiswhatyouget. Her ser jeg en bevægelse, og så er der ret kort tid fra bevidsthed til handling. Det kunne være at jeg har lyst til is – så spiser jeg is. Det kan være at jeg er træt, og så lægger jeg mig – eller kører ind til siden.
Men af og til er der noget i gang, som tager lidt mere tid. Som om min bevægelse skal bage færdig. At det er en kage, jeg har blandet ingredienserne til, men som lige skal have nogle timer, dage eller måneder før den er bagt færdig. Efter et stykke tid viser det sig hvordan jeg skal stå det her nye sted. Af sig selv. Uden jeg skal gøre mere.
Jeg talte med en af mine gode venner om det for nyligt. Han fortalte at på hans job havde han lavet en ny strategi for hans afdeling. Det var vist i Maj. Han oplevede at på overfladen var alle engagerede og aktive og var bevidste om at der skulle ske en bevægelse.
Men der skete ikke rigtigt noget.
Sommerferien kom og gik og der gik endda en hel måned efter ferien var slut. I hele perioden tog min ven den nye strategi op med jævne mellemrum. Tilsyneladende uden synderligt resultat.
Indtil en dag i September hvor det hele ligesom væltede frem. Den ene konsulent efter den anden, fandt veje fremad. Og året endte rigtigt godt, faktisk bedre end han havde turdet håbe.
For mit vedkommende er det sidste eksempel jeg kan huske, at jeg skulle sige Nej til at arbejde det sted jeg var. Min beslutning var faktisk taget noget tid før, at jeg førte den ud i livet.
Bage-periode
Jeg fornemmer at den her “bage-periode” er nødvendig nogen gange. At systemer af og til tager lidt tid, inden de flytter sig. Og at mennesker er sådanne systemer. Jeg fornemmer, at det er vigtigt at give perioden tid og plads til at være der. Uden at presse på. For når vi presser for meget på, ender det ofte med at vi ikke er klar eller helt går i baglås.
Vi kan undersøge det i en tantramassage også. Faktisk sker det af og til inden massagen er kommet i stand. At jeg får kontakt, men at det ligesom dør ud. Men jeg ser nu at det er noget, som skal være der. En lille pause.
Jeg kan også se det i massagerne. At det kan være nødvendigt med en pause, for at mærke efter. Nogen gange flere minutter – bare med ren stilhed og ro. At give sig selv lov til at mærke, alt det der sker i kroppen.
Kærlig hilsen
Jørn