Utroskab og tantramassage
Utroskab og tantramassage
Hun ligger på ryggen, med hovedet i mit skød, Hendes øjne er lukkede og hun er helt afslappet. Åben, sårbar, tilstede. Min lingam presser mod hendes nakke, mens jeg kærtegner hendes ansigt. Jeg nusser hårgrænsen helt forsigtigt, fortsætter ned over panden og bliver helt forelsket i hendes øjenbryn. Jeg kan se at hendes øjne sitrer en smule, da jeg lægger mine hænder blidt ned over ansigtet, og langsomt, helt langsomt, lader dem næsten falde ud til begge sider. Det er som om hele hendes krop sukker. Jeg får lyst til at gentage bevægelsen, og hendes ansigt og mine hænder kommunikerer. De forstår hinanden.
Jeg opløses, og mine hænder finder vej til kinder, hagespids, de fyldige, bløde, saftige læber. Impulsen leder mig ud til ørerne og jeg sanser at hele hendes krop sitrer. At mine hænders berøring med hendes hud, sender lyst ned igennem hver en fiber, hver eneste celle. Bølge efter bølge stiger intensiteten.
Vi opløses, og det føles som om vi bliver et.
Utro?
Samtalerne inden tantramassagen bringer af og til stærke holdninger og fordomme til overfladen. Engang blev jeg spurgt af en kvinde:
”Er du ikke utro, når du laver tantramassage?”
Jeg sad lidt og overvejede, hvad det var for et spørgsmål, jeg havde fået og hvad jeg kunne svare hende. Når jeg bliver spurgt om noget, så prøver jeg at minde mig selv om, at et spørgsmål siger mere om den der spørger, end om den der bliver spurgt. Den, der stiller spørgsmålet, spørger i virkeligheden mest sig selv. Fordi der jo er noget, som på en eller anden måde ikke hænger sammen i hendes verden.
Hvordan er jeg egentlig utro?
Jeg laver tantramassager. Jeg elsker det. Jeg tror, at de hjælper, flytter og bevæger de mennesker, der kommer på besøg hos mig. Det føles meningsfyldt og intenst næsten hver eneste gang. Det giver mening for MIG og jeg er i den grad tro mod mig selv, når jeg masserer.
Kvinden mente måske at jeg var utro over for min kæreste.
Det kan være svært at forstå at den åbenhed og kærlighed, der ligger i et fordomsfrit møde med et andet fremmed menneske, kan være så intenst og alligevel ikke pege ind i utroskab.
Det kan være svært at forstå, at jeg smilende kan tænke på alle de møder, min dejlige kæreste har med andre mænd og kvinder. Og at hun har det på samme måde med mine tantramassager, og de kvinder jeg masserer.
Måske handler det om at mange ofte begrænser sig selv. Sætter ubevidste grænser for, hvordan livet bør leves. Måske sætter vi ubevidst nogle grænser for, hvad man kan gøre, når man er i et forhold. Eller hvad man kun kan gøre, når man er udenfor et forhold. Og dermed ender vi med at leve efter den mindste fællesnævner.
At for øje på de bindinger vi har til os selv og vores partner, kan åbne for kærlig omsorg. Først ind til dig selv – og til alle andre omkring dig. At opdage hvor mange bindinger og forestillinger vi har, kan ændre ikke bare synet på en massage – men givetvis hele den måde, man er tilstede på i verden.
Jeg tror ikke at jeg er utro mod min kæreste, når jeg laver mine massager. Tværtimod styrker det vores forhold, at jeg holder mig åben, ser og mærker min egen frihed. Friheden til at være TRO mod mig selv, for kun ved at være tro mod mig selv, kan jeg åbne helt op for kærligheden til min kæreste.
DET er tantra.
Efter massagen er hun åben og sårbar. Hun fortæller om kontakten med hendes inderste væsen igen. Noget hun havde glemt. Gemt væk alt for længe. Som hun nu har fundet igen.
Kærlig hilsen
Jørn