Jørn Uhrenholt
Forfatter, psykoterapeut, massør, underviser, IT-konsulent, men først og fremmest Far
Klarhed og accepten af mig selv
Mine forældre er fra efterkrigsgenerationen, og en stabil økonomi og mad på bordet var højt prioriteret i mit barndomshjem. Det var den forståelse af tryghed, der var dominerende i min familie.
Arbejdet har første prioritet, for ellers kommer vi til at sulte.
Samtidig var der en skjult alkoholisme hos min mor, der påvirkede os alle, og bl.a. har betydet at jeg har behov for klarhed i mit voksenliv. Mange ting faldt på plads, da jeg fik talt med min Mor om hendes alkoholisme. Der har altid været en lyserød elefant i mit barndomshjem, vi kunne bare ikke tale om den. Eller vi forsøgte at undgå den for enhver pris, fordi sandheden var så svær at håndtere.
Da jeg startede i skole, fik jeg som 6-årig ansvaret for selv at stå op, få morgenmad og komme af sted. Min far var allerede taget afsted på arbejde kl. 6 og min mor havde først fri fra nattevagt kl. 8.15. Så jeg blev nødt til at blive ansvarlig hurtig.
Særligt ensomheden husker jeg fra min barndom. Men også en skepsis over for fællesskaber.
Vil de mig det godt? Hvad er min plads?
Det er noget af det, jeg bringer med mig i min rygsæk fra barn. Jeg har været igennem en vanskelig afslutning på min egen kernefamilie som voksen, hvilket på mange planer stadig er mit livs største udfordring.
Den dag jeg fik mit eget firma, tog jeg for første gang et bevidst ansvar for mit liv. Først professionelt, og senere også på det personlige plan. Jeg begyndte at kigge på alle dele af mit liv og sortere i det. Noget holdt jeg af, og det beholdte jeg. Andet sorterede jeg fra.
Ja- og nej-sproget er opstået af det miljø, jeg er vokset op i her i Danmark.
Modgang har lært mig at navigere mere fleksibelt i mig selv. Særligt mødet med Trine og den kærlighed og rummelighed, der er imellem os, giver mig troen på at et fællesskab kan lykkes, hvis der er et ønske om at se på helheden.
For at et fællesskab kan fungere skal der være et oprigtigt ønske om at alle skal have det godt. Det duer ikke hvis kun 3 ud af 4 har det godt. Det er måske den mest livfulde erfaring, jeg har fået.
Næsten ligeså vigtig er aflivningen af den romantiske ide, at et fællesskab skal kunne rumme alt og alle. Fællesskaber kan rumme alle, men ikke alt. Jeg føler et meget personligt ansvar for at tage mig af de gode og dårlige træk, jeg selv bringer ind i et fællesskab.
I dag arbejder jeg med psykoterapi, undervisning i tantra massage, massage, skriver bøger og bidrager til uddannelsen ´Bæredygtig Ledelse´ på vækstcenteret i Nørre Snede.
